Bestyrelsesmøde den 18. november 2024

Idehuset-Vangedes lokaler.
Kl. 14.15 til ca. kl. 16.30

Deltagere:
Peter Bagger, formand
Jørgen Thiesen, kasserer, prokurist
Poul Reinhard, næstformand
Gert Ibsen, værkstedet
Per Falkjær
Henrik Steen
Anita Enkebøll
Bent Enkebøll
Tom Jensen (fraværende)
Jørgen Løkke, revisor

Valgte:
Gert Ibsen blev valgt til ordstyrer.
Poul Reinhard blev valgt som referent.

Referat:
Referatet fra bestyrelsesmødet d. 02. september 2024 blev godkendt.

Formandens beretning:
Status for projektet med anlæggelse af nyttehaver i det grønne område mod syd:
Interessen for at deltage i planlægningen af haven synes begrænset, og at arbejdet under alle omstændigheder først sættes i gang, når økonomien er på plads.
Derfor skal vi snarest indhente et tilbud, fx fra Hedeselskabet/Dalgas på rydning af grunden.

Formanden ønskede desuden, at det fremover er Idehusets nøglepersoner, der beder medlemmerne om til at træde til, når Nymosehave ønsker hjælpere til at guide ældre beboer til festligheder på plejehjemmet.

Formanden ønsker 2 udflugter med bus i sæson 2025.
Bestyrelsen mente, at den ene busture blev ændret til en fælles fest med ægtefælle i lokalerne på 1. sal, lige over Idehusets lokaler.
Vi søger penge til projektet.

Besøgstjenesten:
Julefrokosten sker i år hjemme hos Korri Højberg og Niels Hansen.

Telefonstjernerne:
2 nye telefoner:
Jørgen Thiesen præsentere Telefonstjernernes nye mobil telefon-model og oplyste, at skift fra fastnet telefon til mobiltelefon sparer foreningen 600 kr. årligt.

Mobilerne har telefonsvarer og bibeholder telefonnumrene.

Mandag kl. 09. den 2. december 2024, bliver de nye telefoner taget i brug, under kyndig vejledning af Peter Bagger og Jørgen Thiesen.

Mobiltelefonerne leveres med hovedtelefoner, som kan bruges efter behov.

Datastuen:
I forbindelse med det nye styresystem Microsoft Windows 11, er det bestyrelsens ønske at udskifte Datastuens PC'er, der ikke længere kan opgraderes.

Udskiftningen sker med renoverede Microsoft Windows 11 PC'er, der kan erhverves meget rimeligt og som giver en neutral CO2 løsning.

Vi låner først en renoveret PC udstyret med Microsoft Windows 11, så vi kan teste om alt vort ekstra udstyr fungerer på Windows 11.

Ideværkstedet:
Der er fremstillet 2 skilte til værkstedet. Teksterne er en stærkt forkortet udgave af det gældende reglement, som herefter bliver kendt af alle brugere.

Der er indkøbt 2 nye bænkslibere, en lille kædesav og 2 ekstra sikkerhedslamper.

I forbindelse med Peter Baggers opdatering af førstehjælpskasserne, donerer Per Falkjær en Tourniquet slynge til værkstedet. Slyngen kan stoppe alvorlige forblødninger ved uheld.

Værkstedet holder i år julefrokost i GVIs kantine.

Kasseren:
Jørgen Thiesen oplyste at:
Paragraf 18 pt. har kr. 48.380,71
Klub kassen pt. har kr. 25.701,40

Foreningen ansøger om et ekstra beløb på kr. 120.000,- til nye aktiviteter.

Foreningen er i fremgang og har nu 80 medlemmer.

Der udspandt sig en diskussion om medlemsantallet på de forskellige hold, i relation til udbetaling af støtte til julefrokost.
Det letteste er, at holdene fremover selv reviderer, de af kassereren udarbejdede lister, fx ultimo november, så støtten til julefrokost altid hviler på et retvisende grundlag.

Revisor:
Jørgen Løkkes store juridiske arbejde med at udrede en misforståelse mellem vores forening og vores bank, ser ud til at være afsluttet på fredelig vis.
Dermed undgår vi den vedtægtsændring, som sagen oprindeligt handlede om.

Evt.:
Poul Reinhard, sekretær, Jørgen Thiesen, kasserer, og Jørgen Løkke, revisor, sætter sig sammen en torsdag eftermiddag i nær fremtid og tilrettelægger et udvidet samarbejde.

Afholdelse af generalforsamling 2025:
Torsdag d. 27. marts 2025 kl. 14.15.

Næste bestyrelsesmøde:
Mandag d. 17. februar 2025 kl. 14.15

Referant Poul Reinhard
Udsendt d. 19. november 2024